Loading...

Svømmeteknikforløb for triatleter

Efter flere vellykkede svømmeforløb gentager vi succesen!

Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været virkelig gode, og sidste år var hele 60 % af deltagerne gengangere. Det tager vi som et tydeligt tegn på, at kombinationen af personlig feedback, videoanalyse og tid til at arbejde med teknikken skaber reel værdi.

Nu åbner vi igen for et nyt svømmeteknikforløb målrettet triatleter, der vil svømme mere effektivt, bruge færre kræfter og få mere ud af deres træning.

Tre faste træningsdage – vælg dit forløb

Der afholdes tre faste træningsdage, og du kan vælge mellem:

Forløb med to træningsdage
Du deltager på to af de tre planlagte træningsdage - så betaler du ikke, hvis der er en dag du ikke kan være med.

Forløb med tre træningsdage
Du deltager på alle tre træningsdage og får endnu mere tid til feedback, opfølgning og teknisk udvikling.

Datoerne er de samme for alle deltagere. Prisen afhænger af, om du vælger to eller tre træningsdage.

Praktisk information

Lokation: Holstebro Svømmecenter

Træningsdag 1: 8. november 2026
Træningsdag 2: 9. januar 2027
Træningsdag 3: 6. marts 2027

Alle dage er morgenmad klokken 0900, og kursus mellem klokken 1000 og 1400.

Pris for to træningsdage: 2.400 kroner (2 fysiske træningsdage og 2 videofeedback online)
Pris for tre træningsdage: 3.000 kroner (3 fysiske træningsdage og 2 videofeedback online)
Betaling: Mulighed for ratebetaling på begge forløb (ved tilmelding, 1. december og 1. februar)

Sådan foregår en træningsdag

Hver fysisk træningsdag består af:

  • "Frivillig" morgenmad med hyggesnak i 1 times tid
  • 1,5 times svømmetræning
  • Teori om effektiv svømning for triatleter
  • Frokost
  • Yderligere 1,5 times svømmetræning
  • Vi plejer at slutte med en rolig løbetur efter programmet

Du bliver filmet i vandet og modtager efterfølgende personlig feedback og videoanalyse på mail.

På den måde får du både konkrete fokuspunkter og mulighed for at følge din tekniske udvikling fra træningsdag til træningsdag.

Feedback mellem træningsdagene

Mellem de fysiske træningsdage har du mulighed for at indsende en video af din svømning.

Du modtager personlig feedback fra os, så du løbende kan justere din teknik og sikre, at du arbejder videre i den rigtige retning.

Svømmeprogrammer tilpasset dit niveau

Mellem træningsdagene får du svømmeprogrammer, som er tilpasset dit niveau og dine tekniske fokuspunkter.

Programmerne kan enten blive lagt direkte ind i TrainingPeaks eller blive sendt som PDF.

Goodiebag fra vores samarbejdspartnere

Som deltager modtager du også en goodiebag med udvalgte produkter fra vores samarbejdspartnere.

Små hold og personlig feedback

Der er maksimalt ti svømmere pr. træner.

Det giver tid og plads til individuel vejledning, konkrete tekniske rettelser og personlig feedback – både på kanten og i vandet.

Forløbet inkluderer

  • To eller tre komplette træningsdage
  • Små tre timers svømmetræning pr. træningsdag
  • Teori målrettet svømning i triatlon
  • Videooptagelse og personlig analyse
  • Feedback tilsendt på mail
  • To muligheder for at indsende video mellem træningsdagene
  • Individuelt tilpassede svømmeprogrammer
  • Goodiebag fra vores samarbejdspartnere
  • Maksimalt ti svømmere pr. træner

Tilmelding

Brug koden "2dage" - hvis du vil tilmelde dig til 2 dage i stedet for 3 dage.

Der er et begrænset antal pladser på hvert forløb.